SYNG DIG GLAD

Sangaften med Forstander Helge Andersen Lund, Ryslinge Højskole

Torsdag d. 12. januar Kl. 19.00-21.00

Helge skriver:

Fællessang og Højskolesangbogen har vist sig at være en rød tråd i mit liv. I en foranderlig verden fornemmer vi sammenhænge i livet, når vi synger sammen. Sangene fremkalder billeder og erindringer og giver os mulighed for at være sammen om fantasi og følelser i forhold til menneskelivet, naturen og universet.

Jeg glæder mig til en vinteraften i januar at være sammen i Ubberud om fællessangen. Det bliver en aften med det store spænd i Højskolesangbogen fra morgensangene til aftensangen og alt imellem dette. Hertil vil jeg knytte personlige fortællinger. Jeg vil desuden tage et hæfte med, som indeholder et lille udvalg fra den 19. udgave af Højskolesangbogen.

 Tilmelding til Henning på sms 2237 6991

 

Fri entre – der kan købes kaffe og kage i pausen for 35 kr.

Arrangeret i samarbejde med Ubberud-Ravnebjerg Kirker.