Tirsdag d. 28-02-2023

Hvad Grønlands indlandsis lærer os

Ved professor i glaciologi Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.

Hør om hvad boringer i Grønlands indlandsis fortæller os om klimaet, klimaændringer, skovafbrænding, vulkanudbrud, industrialisering m.m. i historisk og forhistorisk tid. 

Via boringerne trækker forskerne søjler af is op. Disse iskerner viser fx at Indlandsisen har mistet masse de seneste tyve år som en reaktion på den globale opvarmning. Afsmeltningen har bidraget til at havspejlet er steget. Hvor meget vil havspejlet mon stige i fremtiden? Det giver de dybeste boringer, der når flere kilometer ned i lag af is, der er mere end 100.000 år gamle, en idé om. Forskerne finder fx is fra den sidste mellemistid, fra 130.000 til 115.000 år siden, kaldet Eem-tiden, hvor det var varmere i Grønland end i dag. Vi kan lære af Eem-tiden da den er en vigtig analog til det klima vi vil få i Grønland allerede i år 2100.

Tirsdag d. 07-03-2023

Det er bare en virus

Ved overlæge Anders Formsgaard, leder af virusforskning og -udvikling, Statens Serum Institut og adjungeret professor i infektionsmedicin på Syddansk Universitet.

Virus er det mindste smitstofl, en mikroskopisk ”pose” af protein indeholdende lidt genmateriale. Men så snart denne “pose” penetrerer vores celler sker der noget. Indeni i en celle kan virus nemlig overtage kontrollen og tvinge cellens maskineri til at lave tusinder af nye viruskopier.

På denne måde påvirker virus hele klodens økosystem: de inficerer alt – både mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier. Virus er overalt. Coronaepidemien gjorde os særligt opmærksomme på én virus, men vi bliver alle udsat for en palette af dem igennem livet. Nogle virus er relativt fredelige, andre kan give alvorlige sygdomme – fra en almindelig forkølelse eller herpes til influenza, COVID-19, ebola, aids, abekopper og mange andre. Nogle virus nedkæmpes af vores immunsystem, andre bliver kroniske og kan forårsage mangeartede problemer. Der findes også virus, vi kan blive vaccineret mod eller behandlet for, mens der er andre som vi efter bedste evne bør prøve at undgå.

Tirsdag d. 21-03-2023

Kaffe

Ved forskerne Aske Bosselmann, Anders Barfod og Kjeld Hermansen

Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt både økonomisk og kulturelt. Kaffe dyrkes på tværs af troperne, men hvor kommer planterne oprindeligt fra, og under hvilke klimatiske betingelser trives de bedst? Botaniker Anders Barfod, som forsker i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik – herunder de seneste årtiers udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring.

Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde over 31.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester, som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe.

Udviklingen i danskernes forbrug af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har været meget bemærkelsesværdig. Og diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om, hvordan kaffe påvirker kroppen. Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes.

Tirsdag d. 28-03-2023

Stjernernes vilde liv

Ved astrofysikerne Mia Sloth Lundquist og Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. 

På stjernehimlen ser vi stjerner i alle livsstadier, fra nye stjerner, der lige er blevet dannet i interstellare gasskyer, til rester efter stjerner, hvis liv er endt i en voldsom eksplosion. Fælles for alle stjerners livscyklus er, at de dannes af støv og gas, der trækker sig sammen og udsender lys i millioner eller milliarder af år, for så at ende deres liv kaotisk som ustabile stjerner eller ultimativt som supernovaer, der udslynger støv og gas og giver liv til nye stjerner.

Hør om stjernernes vilde liv og om nogle af de mere eksotiske typer af stjerner, om hvordan forskerne kan "kigge ind" i stjernerne ved at studere de lydbølger, som de udsender,, og hør om hvad stjernernes "musik" fortæller om deres indre.

Se forskerne ”bygge" stjerner i en computer og sammenligne dem med stjernerne i Universet og dermed blive klogere på, hvordan de vil udvikle sig. Og hør om nogle af de målinger og resultater forskerne har fået fra rumteleskoper.

Tirsdag d. 18-04-2023

Fremtidens RNA-medicin

Ved RNA-forskerne Mette Malle og Jørgen Kjems, Interdiciplinært Nanocience Center, Aarhus Universitet

De fleste af os har fået RNA-medicin i form af en coronavaccine indeholdende mRNA. Hermed øjner RNA-forskere muligheden for at udbrede medicin baseret på RNA til andre sygdomme, og udviklingen af nye typer RNA-medicin er eksploderet inden for de sidste par år.

RNA er kemisk set meget lig DNA, men RNA opfører sig anderledes og opfylder en helt anden rolle i vores celler. RNA kan for eksempel hjælpe kroppen med at programmere sine immunceller til specifikt at angribe kræftceller. Det kan kode for livsvigtige proteiner, som er beskadigede i forbindelse med genetiske sygdomme såsom cystisk fibrose og muskelsvind. Og RNA kan designes til at angribe og fjerne inflammatoriske stoffer i forbindelse med autoimmune sygdomme som diabetes og gigt.

Før RNA kan blive en udbredt del af vores medicinske behandlinger, er der dog en række problemer forskerne skal løse. Helt grundlæggende har vi fx brug for bedre metoder til at føre RNA-medicinen ind i kroppen. Metoder der sikrer, at RNA-molekylerne kan modstå kroppens forsvarssystemer og uskadt kan nå frem til målet.

Tirsdag d. 25-04-2023

Myrer

Ved insektforsker Joachim Offenberg,Institut for Ecoscience, Århus Universitet

Er myrerne en større succes end menneskene? Måske. Det kommer an på, hvordan man måler succes. De er i hvert fald væsentligt flere end os. For hvert menneske på jorden findes der 2,5 millioner myrer.

Myrerne bruger samme strategier som os: de er organiserede i samfund med dronninger, slaver og statskup og de kan regulere temperaturen i deres myretuer. De har sågar "opfundet” landbruget: de kan nemlig også holde husdyr. Hør hvordan myrerne bruger disse strategier og hvordan de udviklede dem lang tid inden mennesket opstod.

Myresamfundene er helt unikt organiserede som superorganismer, hvor de enkelte myrer fungerer som organismens celler. Blot kan cellerne, i modsætning til vores egne celler, bevæge sig uafhængigt af hinanden. Den organisering betyder at en myre-superorganisme kan ændre form og være flere steder på samme tid. Forskellige kaster hos myrerne udgør superorganismens organer. Fx fungerer dronningen både som det hunlige og hanlige kønsorgan, og myrer, der kan sprænge sig selv i luften, kan agere immunforsvar. Myrerne er desuden i stand til at organisere deres millionsamfund helt uden ledere og ledelse. Ingen myre ved hvad der foregår, men det virker.

Vi skal også blive klogere på hvordan forskerne har haft held med at benytte myrer til at erstatte sprøjtegifte i frugtplantager og hvordan myren kan hjælpe os med at finde nye typer antibiotika, der kan anvendes imod resistente sygdomsbakterier.

PS: Vidste du for øvrigt at en lille dansk myre er blevet til en af verdens dyreste fødevarer?