Julekoncert med Sara Grabow
Ubberud Kirke onsdag 7. december 2022 kl. 19.30
Gløgg og æbleskiver i Ubberud Kultur- og Bevægelseshus efter koncerten
Sara Grabow er sangerinde, musiker og komponist med en særlig kærlighed for akustik, rum og atmosfære. Hun er uddannet som sanger fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2005.
Sara udgav i 2017 albummet EneRum, som blev startskuddet på hendes musikalsk-filosofiske rejse. Saras sange er fordybende, rolige og meditative, men samtidig maner hendes tekster og præsentationer til eftertanke om mennesket i forhold til det omkringliggende rum.
Saras seneste album “To i Rummet” rummer bl.a. sangen “Blomsterkransebrud”, som blev optaget i den seneste udgave af Højskolesangbogen.
Sara bruger rummets lyd som afsæt for sin nysgerrighed og publikum inviteres med ind i klangens særlige univers.
Under koncerten vil hun fortælle om beroligelsen i mørket, og hvordan sangene kan skabe små lysglimt i vinterhalvåret.