Temaet fred og frihed går igen i flere af højskolesangbogens sange. Temaet findes både i de stille linjer om ro og forsoning og i de stærke ord om kamp, håb og længsel.
Nogle sange er blevet til i svære tider, hvor fællessangen var med til at holde modet oppe og styrke følelsen af sammenhold. Det gælder f.eks. Nordahl Griegs ’Kringsatt av fiender’, Poul Henningsens ’Man binder os på mund og hånd’ og Johan Ottosens ’Det haver så nyligen regnet’. Sangene blev et samlingspunkt for et folk, der længtes efter fred og frihed.
I Højskolesangbogens nyere sange er frihed til stede i vore tanker, i sproget og i vor evne til at være os selv – og samtidig være en del af et fællesskab. Det gælder f.eks. Halfdan Rasmussens ’Noget om helte’, Benny Andersens ’Mørkets sang’ og Anne Vads ’Frihedens lysdøgn’. Sangene minder os om, at fred og frihed både er noget, vi har arvet, og noget, vi hele tiden må tage ansvar for at holde i live.
Musik og sang: Peter Nørskov Jørgensen, Birgitte Hjelm Paulsen m.fl
Gatis adgang.
Der kan købes kaffe/te og kage i pausen.
Arrangeret i samarbejde med Ubberud-Ravnebjerg kirker