Foredragsaften
med den prisvindende forfatter
Jens Smærup Sørensen
med den prisvindende forfatter
Jens Smærup Sørensen
Har du ikke en billetprofil, så opret en her:
Jens Smærup Sørensens forfatterskab rummer en søgen efter det alment menneskelige bag det individuelle. I en blanding af realistiske samtidsskildringer og eksperimenterende modernisme skriver han om mødet mellem det traditionelle og det moderne.
Sit folkelige gennembrud fik Jens Smærup Sørensens i 2007 med romanen ’Mærkedage’, der skildrer bondekulturens opløsning i en moderne verden. Romanen blev en regulær bestseller og høstede stor ros fra anmeldere og prisuddelere.
'Mærkedage' er på mange måder karakteristisk for Smærup Sørensens forfatterskab med en landlig kulisse og genkendelige temaer fra hverdag og fest bl.a. konflikten mellem generationer, mellem det traditionelle og det moderne. Skift i synsvinkler og spring i tid og rum udvider læserens indsigt i situationer og temaer.
Jens Smærup Sørensens seneste udgivelse er fortællingen ’Mor’ (2025). Det er et portræt af forfatterens mor. Hendes væsen foldes heri ud fra ungdommens intense forelskelse, over et højskoleophold, til tiden som husbestyrerinde og ægtefælle. Selv om ægteskabet er disharmonisk og med meget lidt frihed og selvstændighed, er der i hende et lys, en kærlighed til verden, som bliver afgørende for hendes søn.