Yoga
Der bliver flere forskellige muligheder for at dyrke yoga i den kommende sæson. Vi ved, at der er mange glade yogier derude, og vi vil gerne forsøge at favne alle uanset køn og om I er begyndere eller øvede.
Derfor vil UIF udbyde 2 forskellige hold om mandagen med Lisa, og vi vil udbyde et nyt Yin Yogahold om tirsdagen med Mitzi. På den måde håber vi på at kunne tilgodese alle, som elsker yoga.
Yin yoga er for dig, der søger et øjebliks ro, et stille rum, hvor du ikke skal præstere, hvor du blot skal være. Fokus i yin yoga er at blødgøre dit bindevæv, her siges det at følelser og oplevelser er lagret, og ved at blødgøre vævet vil kroppen føles lettere, give slip på det, der ikke gavner, og sindet vil langsomt følge med.
Alt dette gøres ved at styre fokus mod vejrtrækningen, med forskellige åndedrætsøvelser og rolige men dybe stræk for kroppen, hvor der altid er tæpper, pøller og blokke for support.
Foto: Pexels, Silver K. Black