Embedded Files
Tirsdage kl. 18.50-21.00. Der er gratis adgang til alle foredragene (dog ikke d. 10-11-2020).
Cafeen er åben i pausen, og der kan købes kaffe og kage.
Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.
Hør også om, hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner. Hør om fysikken, der gør, at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.
Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? Ja, det er raketvidenskab!
Den 06. oktober: Rejsen ud i rummetForedrag ved professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
Hør også om de særprægede måder tang formerer sig på, hvordan man dyrker tang og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden. Kan vi redde hele verden med tang?
Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.
Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove, som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden.
Den 27. oktober: TangForedrag ved seniorforsker i marin økologi, Annette Bruhn Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Hør om organismer, der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden, som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.
Hop med ombord på avancerede ubådsrobotter, når to af verdens førende forskere afslører helt uventet liv i undergrunden og på de største havdybder.
Havbunden er Jordens største bioreaktor. Under havbundens overflade i dybhavet lever ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen, hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden.
Den 03. november: Dybhavet – nyt fra en ukendt verden
Foredrag ved professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper.
Hør professionelle brygmestre fortælle om gærens betydning for øllets aroma, om maltens indflydelse på farve, smag og smagsholdbarhed og om humlens rolle som smags- og aromagiver.
Foredrag ved brygmester Zoeran Gojkovic og Erik Lund, Carlsberg laboratorium.
Entre: 25 kr.
Den 10. november: Smagen af øl (OBS! Forlænget til 21.30 pga. smagsprøver)
Den 17. november: Tilblivelsen af det moderne menneske
Foredrag ved professor i DNA-forskning Eske Willerslev, Globe Institute, Københavns Universitet.
Molekylærbiologien har fundamentalt ændret vores forståelse af menneskets historie. Kom med på en tur gennem menneskets genetiske historie med nedslag i nogle af de begivenheder, der skabte de befolkningsgrupper, vi kender fra nutidens verden.
Menneskets historie har vist sig at være langt mere dynamisk end vi troede. Derfor er langt de fleste landes befolkninger genetisk set et resultat af begivenheder, der skete meget sent i menneskets historie.
I dette foredrag tager Eske Willerslev os gennem menneskets genetiske historie og gennemgår nogle af de begivenheder, fra sygdomsepidemier til folkevandringer, der skabte de befolkningsgrupper, vi kender fra nutidens verden.
Den 24. november: Grønlands indlandsis
Foredrag ved professor i kvartærgeologi Nicolaj Krog Larsen, Globe Institute, Københavns Universitet og professor i geofysik David Lundbek Egholm, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.
Indlandsisen har ændret Grønlands landskab og gemmer stadig på mange hemmeligheder. Men hvad ved vi egentlig om Indlandsisen? Hvor længe har den eksisteret? Hvad gemmer sig i grunden under isen?
Forskerne har i de senere år løftet sløret for hvilke hemmeligheder, der gemmer sig under Indlandsisen. Bl.a.har de fundet meteorkratere og kanaler på størrelse med Grand Canyon.
Vi hører ofte i medierne at Indlandsisen på Grønland smelter, og at en totalafsmeltning ultimativt kan føre til en global stigning i havspejlet på op til 7 m. Hvor følsom er isen over for klimavariationer? Hør forskernes bud på isens fremtid.
Page updated
Report abuse