Kvinde- og mandestemmer i Højskolesangbogen
- sangaften

Torsdag d. 30. oktober 2025 kl. 19.00 – 21.00

I første halvdel af aftenen vil vi hylde kvindernes stemmer i højskolesangbogen – i både bogstavelig og overført betydning. Vi vil synge sange, der er skrevet af kvinder, og sange om kvindeliv og kvindekamp, og ikke mindst sange, der har været med til at forme kvinders plads i vores fælles kultur og historie.

Efter kaffepausen skifter vi perspektiv og går på opdagelse i højskolesangbogens præsentation af mænds stemmer.

Gennem aftenen vil vi møde stærke stemmer – fra de banebrydende pionerer til de nutidige poeter, der sætter ord på livets mange facetter: styrke, sårbarhed, kamp, kærlighed, frihed og fællesskab.

Ved klaveret sidder Peter Nørskov Jørgensen, mens Jens Erik Hjem Rasmussen og Birgitte Hjelm Paulsen synger for. Sangene, vi synger, vil bringe minder frem og gøre os bevidste om de fortællinger, der myldrer frem, når vi mødes og synger sammen. For når vi synger sammen, skaber vi et rum, hvor alle stemmer kan høres.

Gratis adgang. Tilmelding ikke nødvendig.

I pausen kan der købes kaffe/te og kage for 35 kr.

Arrangeret i samarbejde med Ubberud-Ravnebjerg kirker