Læsekreds
Er du på udkig efter en læsekreds, til at dele din læseglæde med?
Vil du gerne tale med andre om dine læseoplevelser, så er en læsekreds måske noget for dig.
Vi ønsker at oprette en læsegruppe, hvor vi mødes en gang om måneden for at diskutere en bog og dele vores læseoplevelser med hinanden.
Her vil vi få rig mulighed for at udveksle tanker om bøger, sammenligne og give vores besyv med om bøgernes hovedpersoner, miljøskildringer, temaer og meget andet, som kan være med til at åbne op for nye perspektiver, og skabe et mere nuanceret billede af bogen end det, vi havde inden vi mødtes.
Vi forestiller os at låne bøgerne på biblioteket, i de såkaldte ”læsetasker”. En læsetaske rummer 10 eksemplarer af den valgte bog, så vores gruppe kan bestå af max. 10 personer.
Har du lyst til at være med, så kontakt os senest 1. september.
Kontakt/tilmelding til:
Jytte: tlf.: 23 71 33 71 jytteogjensjakob@gmail.com
Karin: tlf.: 22 82 10 85 karinp1003@gmail.com
Hvornår mødes vi?
Vi forestiller os, at vi mødes en gang om måneden frem til april 2025. Vi mødes første gang d.11. september kl. 14 – 16 i konfirmandstuen i Ubberud Præstegård.
Følgende mødedatoer i efteråret: Den 9. okt – 13. nov – 11.dec
Herefter planlægger vi sammen de næste datoer.
Med venlig hilsen,
Jytte og Karin