8. feb.: Fremtidens natur

Ved professor i økologi Jens-Christian Svenning, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Jorden er en levende planet – fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet 'masseuddøen' ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed. I foredraget vil du få et overblik over hvilke faktorer der bestemmer, om der er høj eller lav biodiversitet i verden – og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller klimaet – og hvilken rolle spiller mennesket? Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen og koblingen til klimakrisen, og hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer.

22. feb.: Den sovende hjerne

Ved lektor i neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet.

Hvad sker der i hjernen, når vi sover, og hvorfor er søvn nødvendig for helbredet? Med afsæt i den nyeste forskning dykker vi ned i søvnens mysterium – herunder de gavnlige effekter af de fire søvnfaser og hvilke søvnråd der faktisk er værd at lytte til.

Vi kigger ind i hjernen og se på de mekanismer, der regulerer om vi er vågne eller sover. Du vil få forklaret hvordan faktorer som lys, koffein og alkohol påvirker de søvnregulerende mekanismer. Under foredraget gennemgås også hvilke af de mange råd om god søvn der giver mening i forhold til søvnens biologi.

1. marts: Klimaforandringerne

Ved professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Hvilke konsekvenser får den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os? Hør svarene fra én af forfatterne af FN’s klimarapporter, som også vil forklare vigtige atmosfæreprocesser og dele af videnskaben bag rapporternes resultater.

Undervejs i foredraget bliver vigtige atmosfæreprocesser og mekanismer forklaret, så alle kan være med. Efter foredraget går du hjem med både en bedre forståelse af klimaet som system, hvilke usikkerheder forskerne fortsat kæmper med og en idé om hvilket klima vi efterlader til vores efterkommere.

15. marts: Ekstrem fordøjelse

Ved professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Slanger trives, modsat os mennesker, med at æde enorme måltider efter lang tids faste. Hør om hvordan forskere med udgangspunkt i slangers ekstreme fordøjelsessystem prøver at blive klogere på hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste.

Forskning i slangens ekstreme fordøjelsessystem giver indblik i hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste, og foredraget vil derfor drage paralleller til mennesket i perioder uden føde. Herunder hvordan ekstrem, længerevarende underernæring påvirker hele menneskekroppen og leder til fysiologisk forfald. En del af denne viden stammer fra studier i Warszawas ghetto hvor jødiske læger udførte fysiologiske målinger under 2. verdenskrig.

29. marts: Flagermus

Ved professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Selvom der er mere end 1.400 flagermusarter og de udgør en femtedel af alle pattedyrarter, er der meget vi ikke ved om hvad de foretager sig i mørket. Men nu har forskere sat små computere på flagermus og fået ny viden om deres adfærd og jagt med ekkoer. Vi skal prøve at forstå hvordan flagermus, med mad i munden, kan flyve, trække vejret og skrige højlydt samtidigt. Vi vil undersøge, om det kan passe at en flagermus virkelig fanger ét tusinde insekter på en nat, og vi vil undre os over hvordan deres meget følsomme hørelse undgår permanente skader under de ekstreme lydtryk fra konstant skrigeri der opstår i deres sociale kolonier.

Foredraget rundes af med nogle tanker om hvordan vi kan artsbevare disse dyr. der er så svære at studere og tælle i naturen, og hvorfor det ikke er flagermusenes skyld at vi har en coronaviruspandemi.

26. april: På rumsafari blandt Mælkevejens planeter

Ved professor i astrofysik, Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet 

I aften kommer du med på en svimlende opdagelsesrejse ud i Universet og hører om nogle af de meget anderledes verdener som findes milliarder af kilometer borte. 

Med teleskoper placeret på satellitter i rummet har astronomer gennem de seneste knap 30 år opdaget flere tusinde planeter omkring andre stjerner end vores egen Sol. Disse planeter kaldes for exoplaneter.

I foredraget vil vi bl.a. ”besøge” glohede klippeplaneter hvis overflade er dækket af et flydende lavahav, og planeter som hovedsageligt består af flydende vand – et flere tusinde kilometer dybt hav. Andre exoplaneter har kulsorte skyer i en varm gasholdig atmosfære.

Du vil få indblik i de nyeste forskningsresultater og hvordan astronomerne i praksis benytter observationer fra teleskoper placeret både på Jorden og i rummet til at finde og undersøge nye exoplaneter, herunder observationer fra rumteleskoperne TESS og Kepler, de store jordbaserede teleskoper som er under opførelse – fx i ELT i Atacamaørkenen i Chile – og i fremtiden nye observationer fra det nyligt opsendte rumteleskop James Webb.