Fællessang i Ubberud 

Torsdag den 6. oktober kl. 19.00 – ca. 21.00

Kom og syng dine yndlingssange fra Højskolesangbogen.

Fri entre – der kan købes kaffe og kage i pausen for 35 kr.

Tilmelding til Henning på tlf/sms 2237 6991

Arrangeret i samarbejde med Ubberud og Ravnebjerg Kirker.

Efteråret er kendt for naturens stærke farver: Gulgrønne og rødorange nuancer, der afløses af nøgne grene efterhånden som løvet falder og falmer. Naturen lukker ned og alt levende gør sig klar til at finde ly for rusk og regn samt vinterens mørke.

Efteråret har inspireret sangskrivere og komponister til sange, der på tekstligt og musikalsk vis sanser naturen, vemodet og maner til eftertænksomhed over livet. Nogle sange slutter dog i en lysere tone med en forventning til et kommende forår.

I UKB bruger vi den 18. udgave af Højskolesangbogen, men mon ikke Peter Nørskov Jørgensen (musik), Jens Erik Hjelm Rasmussen og Birgitte Hjelm Paulsen (sang), på vanlig vis tager et enkelt kig eller to i den 19. udgave?

Vi ser frem til - sammen med jer - igen at dyrke fællessangen i Ubberud Kultur- og Bevægelseshus.