Høstgudstjeneste

Børne- og familiegudstjeneste i Ravnebjerg kirke Søndag d. 20. september kl. 11:00

Gudstjenesten er tilrettelagt i børnehøjde.

På grund af Corona-situationen er der dog nogle ændringer. 

Traditionen med at tage høstgaver med i kirken udelades og det efterfølgende arrangement begrænses til en vand/øl udenfor, hvis vejret tillader det. 

Fællessang under gudstjenesten udgår, for at vi kan byde så mange som muligt indenfor i kirken (ca. 50). Organist og kirkesanger sørger for, at vi ikke skal undvære musik og sang.

Det er også lykkedes at få fat på den dygtige, prisbelønnede duo Andreas Tophøj og Rune Barslund. De vil give os prøver på deres flotte og medrivende folkemusik, som de har optrådt med på blandt andet Tønder Festival.