Solsort & Sangbogen 

med sanger Betina Følleslev og guitarist Rune Højmark

Torsdag den 12. oktober 2023 kl. 19.00

Oplev Solsort synge minderne frem, når sanger og sangskriver Betina Følleslev sammen med guitarist Rune Højmark spiller egne kompositioner, samt fortolker nye og gamle sange bl.a. fra Højskolesangbogen. 

Koncerten bindes sammen af små anekdoter og fortælling, og kombineres med både lytteoplevelse og fællessang. Det musikalske univers er inspireret af en nordisk tone kombineret med vise- og den danske sangskat tradition.

Solsort har i den nye 19. udgave af Højskolesangbogen fået optaget sangen ”Jeg husker det hele, jeg husker ingenting”, der siden også er sunget af Danmarks Radios Pigekor.

Bag Solsort står Betina Følleslev, der i 2016 blev nomineret til en DMA Folk som årets sanger. Debutalbummet ”Jeg husker det hele, jeg husker ingenting” udkom i 2017, og titelnummeret udkom i 2020 også som fællessang i den nye 19. udgave af Højskolesangbogen. 

I 2022 udkom hendes andet album: Alting er levende. 

Fri entre – der kan købes kaffe og kage i pausen for 35 kr.

Arrangeret i samarbejde med Ubberud-Ravnebjerg Kirker.