Tirsdag d. 19-09-2023

Saving our insects

by biologist Dave Gaulson, professor of biology, University of Sussex, United Kingdom and Miljøjournalist Kjeld Hansen

Første del af foredraget afholdes på engelsk, anden del på dansk

Vores insekter er i kraftig tilbagegang. Hør i dette foredrag om de mange årsager hertil, og hvordan vi kan rette op på det. Fx ved at ændre den måde hvorpå vi dyrker vores fødevarer, ved at give naturen mere plads og dynamik i naturområder og ved at gøre grønne, bynære områder – inkl. vores private haver – til oaser for liv.

I foredraget vil du først høre den britiske professor i biologi Dave Goulson som, blandt andet med afsæt i sin populærvidenskabelige bog ’Silent Earth’, vil berette om insekternes altafgørende betydning for selve livet på Jorden. Derefter vil den danske miljøjournalist Kjeld Hansen sætte emnet i dansk perspektiv. Kjeld Hansen har bearbejdet og oversat Dave Goulsons bog til dansk under titlen ’Den tavse klode – Sådan forhindrer vi insekternes undergang’.

Tirsdag d. 26-09-2023

Kan fortidens DNA hjælpe os i fremtiden?

Ved DNA-forsker Eske Villerslev, professor ved Globe Institute, Københavns Universitet

Hør hvordan fortidens DNA kan fortælle os hvorfor vi mennesker ser forskellige ud og rammes af forskellige sygdomme, hvornår nutidens danske forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.

Hvorfor ser vi mennesker forskellige ud? Hvorfor lider nogle befolkningsgrupper oftere af nogle sygdomme end andre befolkningsgrupper? Og hvad kan vi forvente at konsekvenserne af de globale klimaforandringer bliver? Disse spørgsmål, og mange andre, kan fortidens DNA hjælpe med at give svar på.

I dette foredrag vil Eske Willerslev tage os på en rejse tilbage i tiden. Han vil fortælle os hvordan nutidens europæere blev dannet, hvornår nutidens danske forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.

Tirsdag d. 24-10-2023

Hvordan fungerer hjernen?

Ved professor og overlæge Leif Østergaard, Århus Universitet og Århus Universitetshospital

Vores hjerne består af over 100 mia. celler som kommunikerer med hinanden i komplicerede netværk. Men hvordan hjælper hjernen os med at lære nye færdigheder og med at navigere i en stadig mere kompleks verden? Og hvorfor svækkes disse evner undertiden med alderen?

Hør om hvordan forskerne de seneste årtier har opnået en række gennembrud i vores forståelse af hjernen – takket være bl.a. teoretisk fysik og avanceret skanner-teknologi. Vi har nu en omfattende viden som dagligt kommer patienterne til gode.

Foredraget vil give et indblik i den nyeste viden om hjernen, dens funktion, og om årsagerne til de hjernesygdomme som forskerne arbejder på at forebygge.

Tirsdag d. 7-11-2023

Antistof og antiverden

Ved fysiker Jeffrey S. Hangst, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. 

I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction. Studier af antistof kan måske afsløre hvorfor stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.

Ordet ‘antistof’ fremkalder ofte vilde forestillinger om fx dommedagsvåben eller energikilder til rumskibe. Men hvad er de videnskabelige facts om antistof?

I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction.

Og hvorfor er der så stor interesse for dette gådefulde antistof? Fordi universet slet ikke burde eksistere. For da universet opstod ved Big Bang, burde der være skabt lige meget stof og antistof, og de ville tilintetgøre hinanden. Men antistoffet er pist forsvundet.

Studier af antistof gemmer måske på nøglen til at forstå hvorfor at fx stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.

I foredraget vil du få en introduktion til fysikernes teori bag antistof og dernæst en dybere gennemgang af det eneste antistofatom som det er lykkedes forskerne at fremstille: antihydrogen. Antihydrogen, som også kaldes antibrint, er antistof-modstykket til det mindste atom i vores almindelige stofverden, hydrogen – hvis struktur Niels Bohr optrevlede for mere end 100 år siden.

Hvordan er antiverdenen? Har antihydrogen den samme struktur som hydrogen? Falder den opad eller nedad? Få svaret på disse spørgsmål i forelæsningen.

Tirsdag d. 14-11-2023

Uden kryptering, ingen internet

Ved datalogerne Ivan B. Damgaard og Jesper B. Nielsen, Institur for Datalogi, Aarhus Universitet

Vi har på kort tid flyttet store dele af vores liv ud på internettet – både privat, arbejds- og forretningsmæssigt. Mange systemer ville bryde sammen hvis alle havde adgang til alt på nettet. Det ville fx betyde at ingen brugernavne og passwords var sikre, og der ville ikke være nogen garanti for at det du sender når frem uden at være manipuleret. Den eneste teknologi der kan løse det problem er kryptografi. Hør fx om hvad der egentlig foregår – herunder matematikken bag – når din browser laver en sikker forbindelse til en webside, og hvad du selv skal være opmærksom på i den forbindelse.

Selvom meget i de senere år er digitaliseret i vores danske samfund, er vi ikke nær så digitale som mange tror. Der er meget store, fundamentale dele som endnu ikke er digitaliseret, men som har potentiale til at blive det og som vil have økonomiske, tidsmæssige og praktiske fordele – og fx mindske antallet af tvister, retssager, brug af advokater mv. Hør om hvilke perspektiver der her er i teknologien ’blockchain’.

Tirsdag d. 21-11-2023

Celler deler os

Ved molekylærbiolog Lotte Bjergbæk, Institut for Molekylær biologi og Genetik, Århus Universitet.

Cellerne i vores krop kopierer og deler sig ustandseligt. Dette gør at et menneske kan skabes ud fra én celle. Oftest går det godt, men når det går galt, kan det så kimen til cancer. Hør en molekylærbiolog fortælle om hvordan cellerne i vores krop fungerer og i særdeleshed hvordan de koordinerer og kontrollerer deres kopiering og deling.

I 1839 opstod teorien om celler som den tyske læge Rudolph Virchow senere lavede den populære formulering af: “Omnis cellula e cellula” – ”Celler kommer af celler”. Det betyder kort sagt at ud fra en celle opstår en ny. Netop derfor er det helt essentielt at celledeling foregår så præcist som muligt. Arvematerialet, vores DNA, skal kopieres korrekt inden det bliver fordelt mellem den gamle og nye celle og det må kun ske én enkelt gang for hver celledeling. Alt skal foregå i en koordineret og velordnet rækkefølge som er underlagt streng kontrol. Helt frem til 1980erne var der ingen som rigtig forstod hvordan cellens livscyklus var styret.

Cancer kan opstå i vores kroppe når cellens kontrolgener bliver ramt af mutationer og dermed sat ud af drift. Det kan få en celle til at løbe løbsk og foretage uhensigtsmæssigt mange celledelinger som er et kendetegn for cancerceller. Cancer er en uønsket følgesvend til alle flercellede organismer. Og populært sagt, en bivirkning af at ”celler kommer af celler” da det tillader at mutation på mutation kan akkumuleres i en celle. Kendskab til cellens kontrolsystemer øger vores indsigt i hvordan cancer opstår og dermed også hvordan vi i fremtiden kan behandle og forebygge.