Foredrag fra sportens verden
Torsdag d. 12. marts kl 19:00-21.00
Allan Poulsen fortæller om sit liv i sporten gennem 50 år, og kommer rundt om fodbold, håndbold og cykling, samt alle de spændende mennesker han har mødt på sin vej.
I foredraget kan du høre om Allans start på Odense Cyklebane som 2 årig i 1949.
Allan Poulsen er blevet et synonym til Odense Cyklebane, hvor han er kommet siden sin spæde barndom. I dag har han haft over 6000 skoleelever forbi cykelbanen, hvor han er primus motor for det prisvindende skoleprojekt på Odense Cyklebane, som han sammen med de 45 frivillige modtog prisen for‚ Årets Idrætsforening‘ ved Sport 2022.
Allan har desuden brugt sin tid på at hjælpe danske atleter i flere andre sportsgrene, herunder en del af dansk sportshistories største navne.
Han nåede i alt 77 slutrunder som massør (EM, VM og OL) med det danske fodboldlandshold for herrer og kvinder, det danske håndboldlandshold for kvinder, det danske squashlandshold, det danske cykellandshold og naturligvis fodboldklubben OB, hvor han var tilknyttet i over 30 år.
Det er et foredrag, hvor vi hører om Allan Poulsens meritter og år i cykelsporten, men vi kommer ikke udenom historier fra EM-guldet i 1992 med fodboldlandsholdet, Anja Andersen og håndboldkvinderne og en autograf fra Diego Maradona.
Vi glæder os til at præsentere en af dansk idræts største ildsjæle gennem de sidste 60 år.
Der kan købes kaffe og kage i pausen.
Gratis billetter hentes her eller via hjemmesidens forside
Opret en billetprofil, hvis du ikke allerede har en: