Livestreaming af foredrag fra Århus Universitet - alle dage kl. 18.50 – 21.00

Der er gratis adgang til alle foredragene - cafeen er åben i pausen, og der kan købes kaffe og kage.

Tirsdag d. 04-10-2022

Kvantefysikken – atomernes vilde verden

Ved professor i kvantefysik, Klaus Mølmer, Niels Bohr Instituttet.

Den danske fysiker Niels Bohr foreslog i 1913 en model for atomernes opbygning, som minder om planeternes kredsløb om Solen i solsystemet. Bohrs teori blev en forløber for den såkaldte kvantefysik, hvis formler er utroligt præcise.

Men der er underlige ting på færde, når kemikere og fysikere beskriver atomernes og molekylernes opførsel: dels er de mikroskopiske partikler tilsyneladende flere steder på samme tid, indtil vi måler på dem, dels giver målingerne altid tilfældige resultater.

I dag anvendes teorien om kvantefysik med succes på alt - fra stjerners fødsel og død til mikrochips i computere, smartphones mv.

I foredraget diskuteres de eksperimentelle observationer og teoretiske overvejelser, der førte til Bohrs atomfysik og til kvantefysikkens teoretiske formler.

Tirsdag d. 25-10-2022

Titel: Søvn og immunforsvaret

Neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum, Københavns Universitet, holdt i foråret 2022 foredraget ’Den sovende hjerne’, hvor omdrejningspunktet var en generel forståelse af søvn. I dette foredrag vil hun specifikt fortælle om sammenhængen mellem søvn og immunforsvaret med udgangspunkt i den nyeste forskning på området. Få et indblik i, hvad sker der i hjernen og kroppen, når vi sover, hvorfor vi egentlig skal sove, og hvor meget søvn der er nødvendigt for et godt helbred.

Søvnmangel og dårlig søvn er et stigende problem i vores samfund. Hvis vi sover for lidt, har det direkte konsekvenser for hjernens funktion, og bare én time for lidt søvn per nat giver målbare forringelser af hjernen. Det er dog ikke kun hjernen, der tager skade af for lidt søvn. Vores immunforsvar er nemlig også dybt afhængig af søvnen og bruger hver nat på at restituere, så det igen den næste dag kan beskytte os mod virus og bakterier.

Tirsdag d. 01-11-2022

Titel: Vores urolige klode.

Ved lektor i geofysik Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

Trods vores magt over naturen udgør jordskælv og tsunamier stadig voldsomme og uforudsigelige trusler mod liv, ejendom og infrastruktur. Men jordskælv holder også Jordens overflade ung, frugtbar og oven vande og afslører detaljer om Jordens dybe indre.

Men i en verden, hvor mennesket i stigende grad er herre over sine eksistensvilkår, står jordskælv og tsunamier tilbage som nogle særligt voldsomme og uforudsigelige trusler, som vi gerne vil forstå for bedre at kunne beskytte liv, ejendom og infrastruktur.

Du vil få at se, hvordan høj-præcise GPS-målinger og radarsatellitmålinger kombineres med klassiske geologiske undersøgelser og nu giver bedre mulighed for at forudsige risikoen for jordskælv. '

Under foredraget får du lejlighed til at lytte til jordskælv og forske lidt med ørerne: kan man høre, om Jorden er smeltet indeni?

Tirsdag d. 15-11-2022

Titel: Fagre nye genetiske verden

Ved professor i genterapi og personlig medicin Jacob Giehm Mikkelsen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

Tag med på en rejse ind i DNA-verdenen og vores fælles genetiske fremtid, når professor, og medlem af Det Etiske Råd, Jacob Giehm Mikkelsen, deler sin begejstring og bekymring for den fagre nye genetiske verden.

Nøglen, der har givet adgang til genomet, har vi afluret fra bakterier, som gennem evolutionen har udviklet det molekylære værktøj CRISPR. Dette værktøj er en del af bakteriers immunforsvar, som hjælper dem i deres evige kamp mod angreb fra virus. For ti år siden viste forskere for første gang, at de kunne udnytte CRISPR-værktøjet til noget helt andet: nemlig at finde vej til genomet i cellekernen i menneskeceller og klippe et hul i DNA’et hvor som helst, vi måtte ønske det. At klippe i DNA-strengen giver os mulighed for at redigere koden.


Tirsdag d. 22-11-2022

Titel: Datalogien i din lomme

Ved professorerne i datalogi Kasper Green Larsen og Kaj Grønbæk, Århus Universitet

I din smartphone i lommen og din bærbare computer ligger resultaterne af mange års datalogisk forskning. Men hvordan forsker man i datalogi?

Hør om teknologiens udvikling og forskningen i bl.a. data, algoritmer og brugergrænseflader, der gavner os alle.

I dette foredrag dykker vi ned i din lomme og hører om vejen fra computere så store som gymnastiksale til små håndholdte smartphones, som har millioner gange mere regnekraft end rumfærgen, der bragte de første mennesker til månen.

test

Tirsdag d. 27-09-2022

Jorden og livet - 3.800 millioner års spejling

Ved professor i geologi Minik Rosing, GLOBE Institute, Københavns Universitet.

Jorden blev dannet for 4.500 millioner år siden sammen med resten af vores solsystem. Havene opstod muligvis allerede inden for de første par hundrede millioner år, og snart spirede det tidligste liv frem. Vi har ingen anelse om, hvornår livet opstod eller hvilke processer, der var i spil, men vi kan konstatere, at havet myldrede med mikroorganismer for ca. 3.800 millioner år siden.

Stort set alt, hvad vi ser omkring os, er resultater af livets indflydelse på Jorden. Ligeledes spejler den udvikling, som livet har gennemgået, Jordens indre pulsslag og solsystemets dynamik.

Jorden og livet spejler og påvirker således hinandens udvikling – og som den mest indflydelsesrige organisme på Jorden er vi mennesker nu i gang med at ændre Jorden i en ny og hidtil uset retning.