BiHPs menutest‎ > ‎

Golden Harps gæster Ubberud Kirke

Et rigt klangunivers møder deltagerne i gudstjenesten i Ubberud Kirke søndag den 15. marts. Harpeensemblet Golden Harps fra Odense Musikskole bidrager med himmelske toner fra det europæiske musikrepertoire.

Gudstjenestens traditionelle elementer i form af præ- og postludier, salmer, bønner og læsninger vil blive gendefineret og suppleret i samspillet med harpernes sprøde og undertiden dramatisk stemningsfulde musik.

Golden Harps

Golden Harps består af Ida, Simone, Aurelia, Olivia og Sofie samt deres lærer Anne Marie. 
(Aurelia og Sofie var ikke tilstede, da billedet blev taget.)

Program

Som præludium lægger Golden Harps ud med den letdansende irske kongemarch ’Brian Boru’s March’. En traditionel irsk melodi knyttet til sagnet om Brian Boru, High King of Ireland, som grundlagde O'Brien dynastiet. 

Senere i gudstjenesten hører vi ’Lindisfarne Fantasy’. Det er hjerteskærende klange inspireret af Lindisfarne, en ø ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England. I år 793 over¬faldt danske vikinger øens rige og magtfulde Lindisfarne-kloster. 

Den musikalske rejse fortsætter med melodien til en spansk middelaldervise: ’Cantiga nr. 353 – de Santa Maria.’  Melodien stammer fra sidste halvdel af 1200-tallet, hvor kong Alfonso 10. den Vise udgav en smukt illustreret samling af over 400 sange til Jomfru Maria. Cantigas er enstemmige sange inspireret af de franske trubadurers danse- og kærligheds¬viser.

Herfra går rejsen tilbage til England, nu i form af den af mange kendte sang ’Greensleeves’. Melodien stammer fra den engelske renæssance. 

Som postludium spiller Golden Harps ’Arran Boat Song’. En melodi inspireret af øen Arran ud for den skotske vestkyst.

Comments